Jeg er vel hjemkommen fra Geel skov simpelthen nød til at skrive om vores skønne spor dag!

I dag var det et lille bitte hold primært af nye begynderhunde + førere.

Mugge med Mikki og Spicey. (Welsh’er)
Astrid med Aslan. (Schnauzer P/S)
Susan med Happy (P/S Dværgschnauzer)
Mona med Sofus (P/S Dværgschnauzer)
og så mig, Tarzan og Tazhia (Sorte Dværgschnauzere)

Vi startede ud med et demospor – gået af superdyret Tarzan til UG+, skønt at se han bare kan det pjat der.

Så begynderspor til alle de andre og hvor er det bare dejligt at se engagerede førere og glade hunde. AHA-oplevelser og hvor stolte hundene er, når de fanger ideen.

Specielt Aslan, der stolt selv hjembragte sin kanin, gjorde indtryk – en mellemschnauzer med noget i munden frivilligt, er ikke et ofte set syn.
Spicey der tænder så enormt og blir helt balstyrisk bare ved synet af kaninen. Mikki der bliver glad, dog på den “modne måde”.
Og dværgenes mere forsigtige sporing. Sofus’s fjollede hop foran kaninen og Happys snakken under sporet
Det er nu altså sjovt at have flere racer på holdet.

Tazhia gik et super 400 m spor og overbeviste mig om, at nu kan vi godt træne til en ny 400 m prøve, efter den mislykkede i efteråret!

Det var SUPER hyggeligt, og giver virkelig lyst til som instruktør at fortsætte gerningen! Tak for det!

Men alt i alt en god dag – selvom vi endte med at sende Mugge på skadestuen med et bid i den ene finger (Spicey kunne ikke helt se forskel på sin mor og kaninen smiley). Mugge har efterfølgende meldt tilbage at fingeren er okay og på antibiotika – men at det kun var et overflade hak!