Puha sikke en morgen

Julie der jo ligger med 5 uger gamle hvalpe startede morgenen med meget underlig opførsel.
Da den tog til henover morgenen og da jeg opdagede at hun havde enorm hjertebanken, begyndende dehydrering samt var lidt slinger, skreg alle alramklokkerne om Kalkmangel. jeg Ringede prombte til vores dyrlæge i vordingborg, som var enig i at det lød som sent kalkchock.

Babu babu til dyrlægen, undervejs blev julie endnu mere Diffus og vi brugte tiden på at holde hende oprejst og fokuseret. Vel ankommet ville hun ikke selv gå ind, men blev båret og fik med det samme lagt væskedrop – kalk både direkte i blodet og som depoter i nakken. Temperatur på 38,9 ved ankomst og en puls der sagde mere end spar to…..
Efter 1½ time fik vi lov at tage hende med hjem under konstant observation, og vi skal til kontrol derude igen kl 14!

Dyrlægen roste os for vores hurtige reaktion. og fortalte at med de sene kalkchock, er det svært at forebygge. Er simpelthen fordi tæven malker for godt og sætter produktionen op i stedet for ned.

STOR tak til Vordingborg dyrehospital for en hurtig og massiv indsats og behagelig hjælp og omsorg under forløbet – ALLE var med og ALLE var inde og kigge og holde øje med Julie (og os) – virkelig en positiv oplevelse!

Nu skal hvalpene vænnes fra og kun patte nok til at holde julie fra at få yverbetændelse, det bliver nok svært…

Blog Image

Julie vel hjemme igen stadig med drop i benet hilser på hvalpene, som legetante Tazhia har passet mens vi var til dyrlægen

Opdateret kl 17.22

Vi er lgie kommet hjem fra tjek hos dyrlægen der meldte alt normaliseret 🙂 hun skal dog beholde droppet i til i morgen eftermiddag. i tilfælde af efterchock.

Men ja, der er stor sandsynlighed for at det kommer igen hvis hun får flere hvalpe. og hvis hvalpene patter for meget efterfølgende.

Som dyrlægen siger er det MEGET sjældent det kommer så sent som julies og sikkert derfor hendes symptomer var atypiske

Er ved at lave et takkekort til dyrlægerne for god behandling, så kører vi ind med det og en stor æske chokolade i morgen! 🙂