Jeg har gået lidt og puslet med tanken om at tage trækkeren med på Lastbilshow Vest. Og sørme også fået god for det af Bossen! smiley Men det er jo en gammel bil og godt brugt, selvom den kører godt – så er det måske alligevel lidt pinligt at stille med så brugt en bil!

I går drillede jeg så lidt med vi jo BURDE have en show bil, hvis jeg sådan skal til at tage rundt og reklamere for hans firma smiley Jeg hentede så et lastas blad og præsenterede ham for en brugt Scania R500 trækker fra 2006 i sølvgrå – Alt sammen sagt i sjov, og bare fordi det lød blæret.

I dag og i morgen har jeg trimmehunde, så regnede ikk med at høre mere fra ham, men go’daw do smiley efter 2 opkald fra ham og 1 fra min far, blev jeg sørme hentet ud på værkstedet og fik besked på at køre til dalby og kigge på en bil der stod deroppe, sikke en masse undskyldninger jeg pludselig havde – men jeg endte da med at kører derop og hvad blev jeg så præsenteret for????

Ikke mindre end LØVERNES KONGE – MAN V8 TGX – 680 HK – den største bil der er på landevejen og spritny, jow jow man må give ham det, der er ikke noget der blir gjort halvt smiley

Blog Image

Jeg øffede lidt over det jo ikke var en SCANIA, men måtte efter en prøvetur alligevel trække mig, den går sat’me godt smiley og med 2 fulde køjer, den store XXL-hytte med 2,10 i ståhøjde, fedt anlæg, AUTO-gear og læderbetrukne sæder, ja hvad har jeg så at brokke mig over… NÅÅÅÅ – jo, det er STADIG ikke en SCANIA smiley

Blog Image

Så nu glæder jeg mig til at se hvad det blir til…. For at nøjes med mit 2 bedste favoritmærke i lastbiler, det kan jeg da nok lige overkomme.

Præferencen ser sådan ud:

1. SCANIA
2. MAN
3. VOLVO
4. DAF
5. MERCEDES
6. IVECO
7. RENAULT